Bliv medlem

Medlemskab og kontingent

Backgammon er det sjoveste spil i verden! Danmark er en af verdens stærkeste backgammonnationer og er regerende verdensmestre for hold.

Hvis du vil lære at spille backgammon for alvor, er et medlemskab af DBgF første skridt. Som medlem kan du deltage i turneringer i hele landet og møde spillere på alle niveauer.

Kontingenter for 2019-2020

Medlemskab af DBgF (kontingentåret) løber fra 1/8 til 31/7. Medlemskab er personligt.

  • Almindeligt medlemskab: 300 kr. pr. år.
  • Ungdomsmedlemskab for personer under 18 år: 150 kr. pr. år.
  • Intromedlemskab: 0 kr.

Intromedlemskab gælder for personer, der ikke tidligere har været medlem af DBgF. Intromedlemskab gælder fra indmeldelsestidspunktet og frem til starten på næste kontingentår (førstkommende 1/8), hvorefter der overgås til almindeligt medlemskab (evt. ungdomsmedlemskab).

Betaling af kontingent

Kontingent kan betales med Mobile Pay til 92457 eller ved overførsel til bankkonto 9570-0002919265. Husk at oplyse navn og medlemsnummer sammen med betalingen. Frist for kontingentbetaling er 1/8.

En klub kan vælge at forestå kontingentbetaling for alle klubbens medlemmer. I det tilfælde skal klubben indsende en fuldstændig liste med angivelse af navne og medlemsnumre på de pågældende medlemmer.

Deltagelse i turneringer

For at kunne deltage i DBgF-godkendte turneringer, inkl. evt. sideevents, skal man være medlem af DBgF. Krav om medlemskab gælder ikke for udenlandske spillere.

Som medlem får du en profil på vores nationale rangliste, hvor alle turneringskampe mellem medlemmer registreres. Her kan du følge din udvikling over tid. Yderligere kan du se dine turneringsresultater.

Du kan afkrydse tjekboksene "Offentlig", så du selv afgør, hvad andre kan se om dig. Under alle omstændigheder er oplysningerne kun synlige for medlemmer, der er logget ind på DBgF.dk.

Meld dig ind ved at udfylde følgende:

 
 
 
 
 
 
Captcha
 

 

DBgF.dk – Backgammon.dk – Dansk Backgammon Forbund